Spørgelsesnet Naturpark Lillebælt

Fra d. 27. juli til den 10. august vil Naturpark Lillebælt i samarbejde med dykkergruppen, Scientific Diver’s Association, fjerne spøgelsesnet i og omkring Lillebælt.

Projektet har til formål at fjerne så mange spøgelsesnet som muligt, og enhver information med eksakt angivelse af tilstedeværelsen af spøgelsesnet efterspørges derfor – især på dybere vand.  På nedenstående kort ses områder med kendte lokationer. Som det ses er stort set alle områder påvirkede af spøgelsesnet. Nogle lokationer er dog ubekræftede (rød og orange), og kendskab til disse lokationers validitet efterspørges selvfølgelig. Ethvert forsøg på at bjerge nettene på egen hånd frarådes, da det er forbudt, det kan være livsfarligt og må kun udføres af professionelle erhvervsdykkere.

Hvis du brænder du for alt hjælpe med at gøre Danmarks have renere, er der dog stadig masser du kan gøre, og alle interesserede inviteres derfor til at komme og give en hjælpende hånd med – enten med markering af nettene ved hjælp af sportsdykning eller med det videre arbejde med nettene, der skal forarbejdes inden de kan bortskaffes. I løbet af projektet vil der blive holdt en informationsaften, hvor alle interesserede er velkomne.

Alle henvendelser til projektet vedr. rapportering af spøgelsesnet, ønske om at deltage i projektet eller ønske om at komme på vores mailingliste, hvor information om projektet vil blive delt, bedes rettet til Christian Aakjær Olesen på olesen@ftz-west.uni-kiel.de